Site Loader

Af Kaoscoach® og stresscoach Susanne Guldborg Kristensen, Fønixcentret

Har sygefraværet i din virksomhed de sidste år været stigende? Har dine medarbejdere svært ved at finde motivationen? Er det så som så med arbejdsglæden og samhørigheden? Har du problemer med at fastholde medarbejderne? Så er der hjælp at hente i coachingens verden. For mange medarbejdere kan det at få en personlig sparringspartner udefra gøre en meget stor forskel. De føler sig set og værdsat, og det sender et signal om, at dette er en virksomhed, hvor man gerne vil investere i sine medarbejderes trivsel. I coaching går vi ind og arbejder med hver enkelt medarbejders behov for trivsel. Det kan være alt lige fra manglende motivation, problemer med at passe ind rent socialt, ønske om større udfordringer eller andre arbejdsopgaver, begyndende stress, præstationsangst, for høje krav til sig selv, problemer med at sige fra osv. osv. For mange medarbejdere kan det være svært at kommunikere videre til chefen, men nemt at sige til coachen, hvor der ikke er noget at miste. Her arbejder vi med, hvordan medarbejderen selv kan tage ansvar for at skabe de positive forandringer, der skal til, for at vedkommende trives. Når jeg coacher i virksomheder, møder jeg hver enkelt medarbejder der, hvor han/hun er lige nu, og tænker hele tiden i helheder, og det der er det bedste for lige netop denne medarbejder – også ud over de mål som vedkommende selv har sat sig. Jeg både coacher, guider og rådgiver undervejs i forløbet og arbejder med langsigtede redskaber, der virker i dybden, så medarbejderen lægger problemerne bag sig som et mere helt menneske. Og så arbejder jeg både med almindelig coaching og stresscoaching. Mange virksomheder vælger imidlertid at holde igen med at tilbyde personlig individuel udvikling til medarbejderne i disse tider, hvilket er forståeligt nok pga. krisen. Men hvis resultatet af den individuelle coaching er en arbejdsplads med større arbejdsglæde og kreativitet, mindre sygefravær, engagerede og motiverede medarbejdere og i sidste ende en arbejdsplads, der fastholder medarbejderne længere og tiltrækker nye, dygtige medarbejdere, så er det en investering, der på længere sigt sagtens kan betale sig. Læs mere om Susanne Guldborg Kristensen og Fønixcentret her  

Post Author: Blog om job

Blog om job er en karriere blog for dig der søger job.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Hire PHP Developer India