Så kom dagen som især mange mænd har set frem til med længsel. I dag kl. 13.30 fløjtes Danmarks første VM-kamp igang mod Holland. Men hvad nu hvor kampen spilles i arbejdstiden, tager medarbejderne fri eller forbarmer arbejdsgiverne sig over de ansatte og giver dem lov til at kigge med. Nogle virksomheder har opsat storskærm for at efterkomme de ansattes ønske om at se kampen. Det er da god stil, og ja, selvfølgelig bliver der ikke arbejdet de par timer, men mon ikke det i sidste ende kommer arbejdsgiverne til gode i form af arbejdsglæde, sammenhold og taknemlighed fra medarbejderne.
Hvad med dig, skal du se bold på jobbet, har du taget en fridag eller er du helt ligeglad?
Er du arbejdsgiver, hvad siger du, skal dine medarbejdere have lov til at se fodbold i arbejdstiden?